Immanuel er hebraisk og betyder "Gud med os". Da kong Akaz var truet af Israels og Syriens konger, siger profeten Esajas til ham, at Gud vil give ham et tegn på hans redning og frelse: "Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel" (Es 7,14). Vi ved ikke, hvordan Akaz oplevede op- fyldelsen af tegnet i samtiden, men ifølge Matt 1,23 er den endelige opfyldelse først sket, da jomfru Maria fødte Jesus. Han er Immanuel, det afgørende tegn på, at Gud er med os til frelse for enhver, som tror på ham.